6

1835 - 0,43 pro Mille
1836 - 0,46
1837 - 0,47
1838 - 0,50
1839 - 0,54
1840 - 0,56
1844 - 0,58

Den franske Befolkning var i 1835 33,540,910 Personer, i 1844 derimod 34,213,929; Befolkningen var altsaa tiltaget med 2 pCt., de Afsindige med 36 pCt.

               Mandskjön    Quindekjön         Tilsammen

I Stæderne     2,09      -        1,93        -           2,01

Paa Landet     3,29      -        3,52       -           3,40

   Hele Riget   3,14     -         3,32        -           3,23

Den norske Befolkning var fra 1835 til 1845 steget 11 pCt., de Afsindiges Antal i samme Tidsrum 20 pCt (1). I England og Wales (1847) var Forholdet 1,57 pro mille (2).

2. På et andet Sted er det forsögt at levere Bevis for, at Sindssygdommene især hjemsögte de nordlige og vestlige Egne af Danmark og flere Lande (3). Den nærværende Undersögelse synes deels at bestyrke denne Sætning, deels at give Foranledning til at udvide den derhen, at det ikke alene ere de N. V. Egne, der ere særdeles afficerede, men at det ere visse Dele af Peripherien af Landene, af Peripherien af enkelte Landsdele, saasom Amterne m.v. som især ere udsatte for Sygdommen. Maaske dette vil være at tilskrive de samme Aarsager, som bevirke at andre svære, gjennem Generationer varende Sygdomme f. Ex. Lepra, paa en lignenede Maade findes på Peripherien af Landene, et Phænomen, der vel fortjente en omhyggelig grandskning.

Middeltallet er for Danmark, som allerede anfört, 2,70 Sindssyge paa 1000 Indvaanere. Dersom man nu gaaer ud fra de Puncter, hvor Invaanerne synes at lide mindst, da finder man en bestandig stigning i Pro-

6 spalte 2

portionerne ud mod Peripherien, mest mod Vest og Nord.

I Sjellands og Lollands-Falsters Stifter var Forholdet 2,65, eller uden Færöerne 2,60 Sindssyge på 1000 Indvaanere, i Fyens Stift 2,66, i Nörre Jylland 2,76.

I Sjellands og Lollands-Falsters Stifter havde Maribo Amt 1,91, Præstö Amt 2,45, Holbeks Amt 2,74. Gaaende ud fra Sorö Amt med 1,93 pro mille, har Kjöbenhavns Amt (uden Kjöbenhavn) 2, 05, Frederiksborg Amt 2,50; og i en anden Retning: Sorö Amt 1,93, Præstö Amt 2,45, Bornholms Amt 2,98.

I Fyens Stift med et Middeltal af 2,66 har det S. Ö. Svendborg Amt 2,30, det N. V. Odense Amt 2,97. I Jylland med et Middeltal af 2,76 have de 3 vestlige Amter de höjeste Forhold: Ribe Amt 3,08, Ringkjöbing Amt 3,61, Thisted Amt 3,20.

Gaaer man dybere i Undersögelsen finder man det Samme i det Hele gjentaget, dog med enkelte Afvigelser hist og her. I Lollands-Falsters Stift havde Musse Herred 2,03, Fuglse Herred 2,40, Sönder Herred (Loll.) 1,20, Nörre Herred 2,11. Paa Falster har Sønder Herred 1,83 og Nörre Herred 1,51. I Holbeks Amt med et Middeltal af 2,74 har Odsherred 3,90, mens det vestlige Arts Herred har kun 2,56. I 1845 havde Holbeks Amt et Middeltal af 2,95, Ods Herred 4,39 og Arts Herred atter under Middeltallet, nemlig 2,88.

I Fyen havde Odense Amt et Middeltal af 2,97, det nordvestlige Vends Herred 3,32 og et enkelt Pastorat i dette Herred, Gjelsted og Rörup 8,82.

I Nörre Jylland er Middeltallet 2,76, Hjörring Amt har alligevel kun 2,30, men det nordvestlige Börglum Herred 2,97 og Börglum Pastorat næsten 9,0. I Thisted Amt er Middeltallet 3,20, i Vester Hanherred 4,67 og i Klim Sogn næsten 11,0.

I Viborg Amt er Middeltallet 2,32, i Lysgaard Herred 2,54, i Nörre Herred 4,04. I Ringkjöbing Amt er Middeltallet 3,61, i Vandfuld Herred 6,46 og i den nordvestlige Udbredning, Harboöre Sogn 11,12 pro mille. Bornholms Amt har et Middeltal af 2,98, Vester Herred 0,86, Sönder Herred 3,37, Öster Herred 3,71, Nörre Herred 4,54 o. s. v. Dersom man altsaa tager Danmark fra Bornholms Östkyst til Jyllands Vestkyst, da har man, eftersom Undersögelsen nu staar, de ugunstigere Forhold saavel på den östlige som paa den vestlige Peripherie.

Omtrent det samme var Tilfældet 1845. Lollands-Falsters Stift havde da 2,25, Bornholm 2,77, Sjelland og Möen 3,11, Fyen 3,17, Nörre Jylland 3,32.